Stotles logo

Awarded contract

Published

Conversion services of ships

34 Suppliers have already viewed this notice

Track & Win Public Sector Contracts and Tenders. Sign up for Free

Value

30,300,000 DKK

Current supplier

Faaborg Værft A/S

Description

Miljø- og Fødevareministeriet har indkøbt 2 aluminiumsfartøjer af typen "Workboat Catamaran" fra engelsk flag. Fartøjerne skal ombygges til prøvetagningsfartøjer til brug i de danske farvande. Dette indebærer prøvetagning af vand, sediment og bundfauna i forbindelse med det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVAVA) og Direktiv 2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (EU’s havdirektiv). Miljø- og Fødevareministeriet har indkøbt 2 aluminiumsfartøjer af typen "Workboat Catamaran" fra England. Sif og Frigg (tidl. Scirocco og Chinook) er katamaraner designet i Australien af ”Incat Crowther” og bygget af ”South Boats Special Projects Ltd”, i 2011 til rederiet ”P&O Maritime Service” til servicering af offshore industrien. Fartøjerne er registreret i Det Almindelige Skibsregister. Fartøjerne skal ombygges til prøvetagningsfartøjer i forbindelse med Miljøstyrelsens overvågning af havmiljøet i de danske farvande, undtaget Skagerrak og Nordsøen. Miljøstyrelsen (Ordregiver) har i dag 3 fartøjer, der varetager denne opgave, og disse ønskes erstattet af de 2 ombyggede katamaraner. Det forventes derfor, at fartøjerne får en driftsprofil på mindst 2 000 timer per år for at kunne varetage denne opgave. Overvågningen af havmiljøet foregår ved prøvetagning af vand, sediment og bundfauna indenfor rammerne af det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVAVA) og Direktiv 2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (EU’s havdirektiv). Opsamling af vandprøver skal udføres i forskellige dybder ved hjælp af en kranmonteret sonde, og fartøjet skal under prøvetagningen af alle typer prøver ligge stille på positionen. Ordregiver har i forbindelse med dette udbud af ombygningen ved Odense Maritime Technology fået foretaget en specifikation af de ombygningsarbejder, som er nødvendige for, at fartøjerne kan opfylde ordregivers funktionskrav samt en specificering af nødvendige arbejder for opfyldelse af klasse- og myndighedskrav. Ændringer som ikke er beskrevet i udbudsmaterialet, men som måtte være nødvendige for opfyldelse af klasse- og myndighedskrav, betragtes som ændrings- og tillægsarbejder. Udgiften til klasse og myndigheder skal være inkluderet i tilbuddet. Disse ombygningsarbejder omfatter bl.a. en forlængelse af fartøjerne fra agterspejlet med en ekstra unit, installation af ny motor og drivlinje mv i den nye unit med interface til de eksisterende systemer som ikke bliver fornyet, forlængelse af dækshuset, fornyelse af aptering og vinduer, støjreducerende tiltag samt montering af prøvetagningskran. Udbuddet omfatter alene detailprojektering af de arbejder, som skal udføres. Dvs. at der med udbudsmaterialet, og udover den tekniske specifikation, leveres klassegodkendte strukturtegninger, arrangement samt foreløbigstabilitetsbog og letvægts-beregning. Af hensyn til fartøjernes endelige letvægt er det væsentligt, at værftet vælger materialer, komponenter og udformning af detailkonstruktioner, der vejer mindst muligt under hensyntagen til styrke og funktionsduelighed. Efter ombygningen skal fartøjerne opfylde relevante regler og bekendtgørelser fra Søfartsstyrelsen samt godkendelser, syn og certificering i henhold til klassen i Lloyd’s Register. Udbuddet omfatter også eventuelle nødvendige ændrings- og tillægsarbejder under processen, herunder ændrings- og tillægsarbejder, som anses for nødvendige for opfyldelse af ordregiver funktionsbehov. Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling. Der gøres særlig opmærksom på, at ordregiver forbeholder sig retten til – og i det omfang, det viser sig muligt, ønsker ordregiver - at tildele kontrakt på grundlag af det indledende tilbud. Der indgås en kontrakt for hvert skib, og de 2 kontrakter udbydes og tildeles samlet. Ordregiver har valgt ikke at opdele opgaven, jf. udbudslovens § 49, stk. 2, særlig henset til at det af drifts- og vedligeholdelsesmæssige årsager er afgørende, at de 2 skibe er ens og ombygget på samme måde. Der udbetales ikke vederlag for deltagelse i denne udbudsprocedure.

Unlock decision maker contacts.

Create a Free Account on Stotles

Stotles is your single source for government tenders, contracts, frameworks and much more. Sign up for free.

Explore similar pre-tenders, open or awarded contracts

Browse open tenders, recent contract awards and upcoming contract expiries that match similar CPV codes.

Danmarks Tekniske Universitet - DTU

Published a month ago

Søfartsstyrelsen

Published 3 years ago

Søfartsstyrelsen

Published 3 years ago

Randers Kommune

5,587,375 DKK

Published 4 years ago

Randers Kommune

Published 4 years ago

Fiskeristyrelsen

Published 5 years ago

Fiskeristyrelsen

169,800,000 DKK

Published 5 years ago

Miljøstyrelsen

Published 5 years ago

Miljøstyrelsen

Published 5 years ago

Explore top buyers for public sector contracts

Discover open tenders, contract awards and upcoming contract expiries of thousands of public sector buyers below. Gain insights into their procurement activity, historical purchasing trends and more.

Explore over 15,000 buyers

Sign up to the Stotles Tender Tracker for free

Find even more contracts with advanced search capability and AI powered relevance scoring.